I dag var jeg ude at shoppe i Fields. Næsten lige efter jeg har kommet ind, henvendt en ung pige sig til mig og spurgte, om hun kunne låne min telefon, fordi hun var blevet væk fra sin mor. Først tænkte jeg, at hun virkede sådan lidt for gammel til, at blive væk fra sin mor, men hey, jeg dømmer ikke :-)
Så jeg tog telefonen frem, låste den op og lånte den så til hende. Jeg lagde så mærke til, at hun bare sådan nærmest trykkede et par tilfældige tastetryk og så begyndte at tale. Hun lagde ud med at sige et eller andet i stil med: "Hej Bianca. Hvordan går det?" og fortsatte så med noget, der mest af alt mindede om venindesnak. Selvom jeg syntes, at det var lidt underligt, så tænkte jeg, at hun sikkert bare havde sagt det med moren for, at det ville være nemmere at få lov at låne telefonen.
Men det jeg egentlig mest af alt tænkte på hele tiden var, om hun lige pludselig ville spæne afsted med telefonen. Så jeg var hele tiden klar til at sætte efter og holdt hele tiden øje med telefonen (fedt samfund man lever i, hvor det er det, der fylder ens tanker mest). Men på den anden side, så lignede hun ikke en, der kunne finde på at gøre det - hverken udseendemæssigt, kropssprogsmæssigt eller den måde hun talte på.
Efter noget tid blev hun så færdig med telefonsamtalen og gav telefonen tilbage. Lige derefter kom der en kvinde hen og begyndte at forklare, at det hele havde været et setup fordi, at de var ude på at se, hvordan folk reagerede på at hende pigen gjorde sådan noget, og lidt efter kom der også en kameramand. De sagde, at optagelsen egentlig ikke skulle bruges til noget, for det var bare det med reaktionen, de var ude efter. Det handlede vist om, at hende pigen var ved at blive casted til et eller andet, som jeg ikke lige fik fat i. Så sagde de, at jeg havde været en meget tålmodig mand og var et godt menneske, gav hånden og sagde tak. Og så gik jeg ellers videre på min shopping-quest. Underlig oplevelse :-)
