Reumatolog

I dag var jeg hos en reumatolog. Han kiggede lidt på knæet og diverse andre led. Derudover stillede han en række spørgsmål for at få afdækket, om jeg havde eller havde haft visse lidelser, da de kunne spille ind på knæ-problemet. Men der var ikke rigtig noget. Jeg fortalte også at Jacob havde chondromalici, men fik at vide at det var noget helt andet.

Diagnosen indtil videre blev, at der er tale om en eller anden kronisk gigtform. Kronisk fordi det nu har stået på i over 3 år; gigtform fordi der blev fundet såkaldte kæmpeceller i knæet under operationen for nogle uger siden.

Det blev så aftalt, at jeg skal i gang med et forløb over de næste par måneder med noget gigtmedicin med håb om, at det måske kan kurere knæproblemet. Alternativt kan det ende med at jeg skal tage gigtmedicin resten af livet.

Under forløbet skal der også tages nogle blodprøver, som skal være med til at afdække gigtformen samt få føling med, om jeg kan tåle medicinen. Der skulle dog ikke være tale om en specielt kraftig gigtmedicin, men som han sagde, der er bivirkninger ved al medicin, og det kan selvfølgelig også forekomme i mit tilfælde.

Så jeg må i gang med endnu en pillekur - pyha :-(

Blod på overdragelsespapirer... ikke på gulvet

I dag kom der så blod på overdragelsespapirer for min gamle lejlighed. Det er temmelig rart, så den sag nu kan komme videre. Der kommer dog nok til at gå en måned eller noget inden jeg ser noget til pengene, men der er umiddelbart ikke mere jeg skal gøre, så nu ligger den hos administrationen.

Opfølgning på knæoperation

I dag var jeg ude på hospitalet igen for at få taget tråde ud og for at få fulgt op på operationen.

Sårene så fine ud, og knæet var ikke lige så hævet, som lægen havde forventet på dette tidspunkt efter operationen. Så langt så godt.

En af de "mus", der blev taget ud under operationen, var blevet sendt til analyse, og svaret var nu kommet retur: bruskceller og såkaldte kæmpeceller. Lægen havde dog ingen yderligere uddybning af det. Så det bliver noget reumatologen kommer til at tage sig af. Ham skal jeg til d. 22/10.

Knæets tilstand nu er, at det stadig er ømt, og der er en langsom men kraftigt udbredende smerte fra knæet ud i benet, når jeg skifter fra en statisk stilling til en anden, som for eksempel når jeg har siddet ned i noget tid og så rejser mig op. Så jeg tager stadig smertestillende piller.

Kikkertoperationen

I tirsdags blev jeg opereret i knæet - en såkaldt artroskopi. Det er 3. gang jeg får foretaget sådan en.

Denne gang var der tale om "mus" i knæet, et udtryk som jeg ikke mindes blev brugt ved de to foregående skopier. Der var mange/meget mus i knæet og det tog noget længere tid en forventet at fjerne det, da det var meget porøst og ikke var til at hive ud i hele klumper (hvoraf nogle var op til 2,5 cm).

Hver gang lægen fik fat i en klump gik den i stykker, så han var nødt til at benytte en såkaldt shaver til at nedbryde klumperne og suge småstykkerne ud. Det var noget mærkeligt noget, og lægen sagde da også, at han aldrig havde set noget lignende. Nogle af klumperne er sendt til analyse for at finde ud af, hvad det egentlig er. Så det bliver spændende at få svar på det.

Inden operationen fik jeg en rygbedøvelse, som bedøver fra livet og nedefter. Derudover fik jeg noget beroligende, der var lidt ligesom at have drukket en håndfuld øl på en stille aften. Under hele operationen fulgte jeg med på skærmen - ganske interessant. På et tidspunkt jeg et skud antibiotika. Indtil da var der egentlig ikke rigtig noget der havde gjort ondt. Men det skud var ganske forfærdeligt. I 15-20 minutter gjorde det herre-nas inde i armen (hvor det blev sprøjtet ind), som om min arm skulle sprænges, men de sagde bare at det godt kunne være lidt ubehageligt. Ja mon ikke!

Den 15/10 skal jeg til kontrol og have taget tråde ud, og den 22/10 skal jeg tale med en reumatolog, som forhåbentlig kan få sporet sig ind på en mulig årsag til knæproblemet.

Om aftenen på operationsdagen (da jeg var kommet hjem) begyndte det pludseligt at bløde ud af forbindingen. Jeg satte mig ned, og det fik det også blødningen til at stoppe. Men det var nu alligevel en ubehagelig oplevelse, så jeg ringede til vagtlægen, så dog mente at det kunne vente til næste dag, da blødningen jo var stoppet.

Dagen efter ringede jeg så til hospitalet og de sagde, at det formodentlig bare var noget overskudsvæske (blandet med lidt blod) fra operationen. Men for ikke at tage nogen chancer fik jeg Bent til at køre mig ud på hospitalet, for at de lige kunne checke det. De tog elastikbind og den blodige forbinding af og satte noget plaster på og så elastikbind udenpå igen. Sårene så ganske fine ud konstaterede de.

Anyways, jeg tager den med ro i denne uge og arbejder hjemmefra. I morgen må jeg tage elastikbindet af.