tirsdag den 29. juli 2008

Ny lejlighed

Så blev det sgu' min tur til at få en ny og større lejlighed :-)

I går var jeg ovre at kigge på to lejligheder her i andelsboligforeningen, hvor jeg bor. Jeg stod nr. 3 til begge lejligheder. Lejlighederne var ca. lige store og lå lige ved siden af hinanden i samme opgang. I den ene (A) var der lavet forbedringer for ca. 200K, der bestod i, at der var lavet køkken-alrum og badeværelse plus diverse småting. I den anden (B) var der kun lavet badeværelse og sat lidt filt op.

Jeg havde jo igennem længere tid ønsket mig en lidt større lejlighed med et ekstra rum til computer-ting. Dette ønske ville egentlig kun blive opfyldt af lejlighed B, da køkken-alrum i lejlighed A havde ædt et værelse. Til gengæld var den der køkken-alrum ting altså bare lidt for fed, og det så ud som om, lejlighed A stort set var indflytningsklar.

I dag meldte jeg så tilbage at jeg var interesseret i begge lejligheder, dog helst lejlighed A. Kort tid efter fik jeg så at vide, at jeg havde fået lige præcis den lejlighed. Hurraaa :-)

Så nu skal jeg bare lige have snakket lidt med banken.

mandag den 28. juli 2008

Gmail via https

Jeg har nu i nogle dage undret mig over, hvorfor Gmail Notifier ikke virkede. Hver gang jeg startede den op, fik jeg fejlen: "service temporarily unavailable". Så jeg søgte lidt rundt på nettet, men kunne ikke rigtig finde noget, der matchede mit problem, indtil jeg faldt over et forum-indlæg omhandlende Gmail og https. Pludselig kom jeg i tanke om, at jeg har sat Gmail op til at køre via https, og i følge forum-indlægget er det ikke åbenbart ikke noget Gmail Notifier kan finde ud af.

Der stod dog beskrevet et hack, som gik ud på at modificere direkte i Gmail Notifier exe-filen, og det viste sig at virke fint. Så hurra for det :-)

Forum-indlægget kan ses her, hvis det måtte have interesse: http://www.wikihow.com/Hack-Gmail-Notifier-to-Use-SSL

søndag den 27. juli 2008

Flo Rida, Madonna og..... Timbaland

Man behøver ikke lytte længe til P3 for at få vide, hvad der er tidens hits, og for nyligt blev Madonna's "4 minutes" spillet konstant. Ligesom alle andre sange i disse tider er den featuring de to folk med de irriterende navne Timberlake og Timbaland.

Jeg har dog hele tiden syntes, at "4 minutes" mindede mig om en eller anden sang, og i går aftes fandt jeg så ud af hvilken. Det er simpelthen Flo Rida's "Elevator" som sjovt nok også er featuring Timbaland. Hvis man lytter til de to sange lige efter hinanden (især i det der må betegnes som omkvædene) er ligheden temmelig slående. Begge sange bruger desuden også den samme falske computergenererede trumpetlyd, som ikke har set (hørt) sin lige siden Ignition-temaet i Amiga-spillet Pinball Dreams.

Timbaland, du er busted!

tirsdag den 15. juli 2008

Filmen Hancock præsenterer... Simpsons!?!?

Det er hvad man for tiden må lægge ører til, når man har sat sig godt tilrette og skal til at se de fire obligatoriske afsnit af The Simpsons hver aften på 3+. Hvad er verden dog ikke kommet til, når film begynder at præsentere TV-serier. Og hvordan kan en film overhovedet præsentere noget andet. Hvad bliver det næste? "Terminator præsenterer Miss Marple". Så skulle de hellere lave filmen "Terminator vs. Miss Marple".